Kartoffelsalat og kogt broccoli

9
10

11De sidste par dage har det simpelthen været så varmt her i lille Danmark. Af den grund har jeg hverken lysten til at lave eller spise varm mad, når det er 26 grader udenfor. Jeg lavede derfor i mandags noget kartoffelsalat og lidt broccoli, der både kan egne sig som aftensmad og frokost. Det er simpelthen så lækkert og dejlig nemt. Kartoffelsalaten svarer til 3-4  portioner.


 

 

Pasta med plantesovs

3

4

7

8

Jeg elsker pasta retter. De er ofte nemme at lave, og tager ingen tid. På det sidste har jeg haft fri sent hen ad dagen, hvilket betyder, at mit overskud til at lave fancy mad er meget lavt. Derfor er denne pastaret min go-to i øjeblikket, når jeg gerne vil lave noget hurtigt og nemt, når jeg kommer hjem. Ved siden af dette, er den også fantastisk budget venlig.


Opskriften giver 4 portioner
Du skal bruge:
500 g svampe (16 kr.)
* 2 løg (4 kr.)
* Basilikum (kun 10 kr. i netto, og så er den sørme også økologisk)
* 2 dåser hakkede tomater (8 kr.)
* Tomatpuré (3 kr.)
* Pasta (10 kr.)
* 1 spsk salt, 2 spsk peber og 2 spsk oregano
* Olie eller naturlig smørbar til stegning

I ALT: 51 kr.


Sådan gør du:
1. Hak svampe, løg og basilikum fint.
2. Sæt en gryde med vand og lidt salt i kog.
3. Imens vandet koger, steger du løg og svampe på en pande i enten olie eller smørbar.
4. Når løg og svampe er blevet tilpas bløde, tilføjer du salt, peber, oregano og basilikum til panden. Steg i yderligere 1-2 minutter
5. Tilføj tomatpuré og hakkede tomater. Lad det hele simre i 10-15 minutter.
6. Imens sovsen simre, koger du pastaen. Vandet burde på dette tidspunkt være i kog.
7. Når pastaen er kogt, er det eneste du mangler at anrette maden og nyde den. Evt. men nogle basilikums blade på toppen eller nogle gærflager.

Blåbær pandekager med sirup og peanutbutter

1 2

For nyligt er jeg blevet helt vild med, at lave pandekager til mig selv, de dage hvor jeg har ekstra tid om morgenen. Det er nok ikke verdens sundeste morgenmad, men de er super nemme at lave og kræver kun få ingredienser.
Opskriften giver omkring 4-6 pandekager, antallet af pandekager kommer selvfølgelig an på hvor store du laver dem.


Du skal bruge:
* 2 dl valgfrit mel (jeg skifter imellem havre og hvedemel)
* 2 dl soya vanilje mælk (alt plantemælk kan dog bruges)
* En lille bakke blåbær
* En knivspids salt
* 2 spsk vanilje sukker
* 2 spsk bagepulver
* 2 spsk æblecider eddike
* Naturlig smørbar eller kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:
1. Bland alle tørre ingredienser sammen, og efterfølgende alle flydende ingredienser.
2. Bland de flydende ingredienser med de tørre, og sørg for at alt bliver rørt/pisket godt sammen. Der må ikke være nogle klumper. Efterhånden som du rører/pisker ingredienserne sammen, vil du lægge mærke til, at dejen bliver luftig.
3. Når dejen er blevet luftig, tænder du for komfuret og sætter det på middelvarme. (omkring 5-6 stykker)
4. Placer en pande over blusset og lad smør eller kokosolie smelte på panden.
5. Derefter giver det hele lidt sig selv. Det er nu du skal stege dine pandekager. Når du har hældt lidt af pandekage dejen på panden, tilføjer du de blåbær du ønsker. Pandekagerne skal have omkring 2 minutter på hver side, dog skal den første pandekage altid have lidt ekstra.
6. Efter dine pandekager er færdige kan du dekorerer dem ekstra blåbær, sirup og peanutbutter. Eller hvilket som helst topping du har lyst til.

10 GODE RÅD TIL ROSKILDE FESTIVAL

ross

Jeg skal igen i år på Roskilde Festival aka den fedeste uge hele året. Sidste år var mit første år på festivalen, og jeg har efter 8 dage med druk og bagende sol lært rigtig meget omkring festivalen så som do’s and dont’s osv. Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave en liste med 10 gode råd, hvis nogle af jer derude skal på Roskilde Festival for første gang. Eller hvis i bare leder efter nye smarte råd omkring festivalen.

1. Husk for guds skyld at drikke vand. At sidde i den bagende sol hele dagen lang er som mange ved rigtig dejligt og afslappende. Men men men, det er også utroligt vand drænende. Sidste år havde jeg altid en fyldt vandflaske liggende i min camp, sådan så jeg kunne tage en tår af den i ny og næ, hvis jeg fik det lidt for varmt. Vand er nemlig mere hydrerende end øl og andre alkoholiske drikke. Så en super vigtig ting er altid at have hurtig adgang til vand.

2. Kæmp dig ud af det varme telt. Om morgenen når solen er stået op, kan det blive rigtig varmt i dit telt. Det er ærligt talt en sauna når solen først rigtig står højt på himlen. Brug derfor 2-3 minutter på, at få kæmpet dig ud af dit telt med din madras og din pude og læg dig. Det er tusinde gange bedre at sove udenfor end at blive i det varme telt og nærmest blive kvalt. Du kan oven i købet også slikke sol imens du sover. Jeg anbefaler ikke at man lægger sig udenfor allerede om aftenen, for det er for det første rigtig kold og for det andet rigtig dumt, når andre folk ikke kan lade dig være når du sover.

3. Tag mad med hjemmefra. Misforstå mig ikke, maden på Roskilde er rigtig god.. og dyr. Jeg brugte rigtig mange penge på mad sidste år på trods af, at jeg også havde lidt mad med hjemmefra. Mit råd er ikke KUN at spise mad medbragt hjemmefra men at sørge for at skære mad udgifterne ned på 150 kr om dagen. På én dag spise jeg et måltid morgen, middag, aften og nat, og med det mad jeg havde med, kunne jeg kun skære morgenmaden ud af 4 dage. Husk derfor evt. noget knækbrød eller rugbrød og noget på glas eller dåse der kan holde sig. En rugbrødsmad med pesto er overraskende lækkert om morgenen, plus rugbrødet absorberer det alkohol du har drukket dagen inden.

4. Husk ørepropper. Det er pisse fedt at ligge i L lige indtil man skal sove. Jeg havde købt et par ørepropper i Roskilde by, hvilket var det bedste køb jeg gjorde mig under hele festivalen. På Roskilde Festival går folk aldrig i seng samtidigt, så hvis man vil have en god nats søvn er ørepropper super vigtige til at blokere for råben, skrigen og høj musik.

5. Gaffatape er et must. Der er ikke så meget at sige andet end at det er møg hamrende praktisk. På Roskilde kan alt gå i stykker og gaffatape reder dagen hver gang.

6. Håndsprit, håndsprit, håndsprit. Festivalen stiller to typer toiletter til rådighed. De rene og almindelige betalings toiletter og plastik toiletter hvor du tisser i et hul. Jeg var rigtig god til at betale de 5kr for et rent toilet besøg sidste år, men det skete af og til, at køen var for langt, og så er plastik toiletterne den sidste mulighed. Ved plastik toiletterne ER det muligt at vaske hænder, hvis man altså kan komme forbi pølen af drenge pis foran håndvaskende. Tag derfor en lille bøtte håndsprit med, så du altid er sikker på at kunne rense dine hænder efter et toilet besøg. Håndspritten er udover dette også super god at bruge inden du spiser noget. Når man er ude hele tiden rør man ved forskellige ting og sager som ikke altid er lige hygiejniske, så det er en god ide at rense hænder i håndsprit inden et måltid. Håndservietter kan også godt fungere.

7. Pak gummistøvler på trods af gode vejrudsigter. Selvom der bliver lovet godt vejr er det stadig en god ide at pakke et par gummistøvler. Om natten kan det nemlig blive en smule fugtigt hvilket påvirker jorden så den bliver en anelse mudret, derfor er gummistøvler en god ting at have med. Specielt hvis du skal tisse kl.3 og har dine sko kært. Sidste år mistede jeg nemlig et par rigtig lækre Nike sko til en mudret tissetur om natten.

8. Din festival stol er aldrig et hundrede procent din. Selvom du gør dig besværet at gå ned og købe en festivalstol, skrive dit navn på den med tus og sige det er din, er det desværre aldrig rigtig din stol. Om natten er chancerne for at din stol bliver stjålet rigtig store. Tag derfor ALTID din stol ind i teltet. Ikke kun om natten men hver gang du forlader din camp.

9. Lad være med at se koncerter igennem din telefon. Telefoner er super gode til at fange minder. Minder der helst kun skal være i billedeform. Da jeg så G-Easy sidste år havde halvdelen af publikum deres mobiler fremme for at filme koncerten. Det er også helt i orden at tage en lille hurtig video for at fange stemningen, men så heller ikke mere. Det der sker når man filmer hele tiden er, at man ikke ser koncerten rigtigt. Man ser den igennem sin telefon, hvilket er nøjagtig det samme som at sidde og se den på youtube. Kig væk fra mobilen og se koncerten live, for det er noget du husker for evigt.

10. Søen er ikke en pool. Søen nede i Dream City er super hyggelig at hænge ud ved, men det er IKKE en bade sø. Festivalens gæster tisser nemlig i søen hvilket ikke gør den så forfærdelig lækker at bade i.

Håber i kan bruge disse råd til noget. Mange er dem lyder måske lidt negative men tro mig, Roskilde er en drømme uge.